Syv satans lange dage

Jonathan Tropper: Syv satans lange dage

Forlag: Modtryk
2014, 341 s.
læs  forlagets beskrivelse





Min oplevelse:

Jeg fandt bogen på hylden på biblioteket og tog den med hjem, fordi jeg kunne lide titlen, og idéen om at læse om en familie, der er tvunget til at være sammen i syv dage.

Og jeg opdagede hurtigt, at det selvfølgelig var en familie på godt ondt, men også en særdeles underholdende familie. Deres mor er tidligere børnepsykolog og har lært dem at sige tingene ligeud, og det må man sørme sige, at de lever op til. Der er ikke den normale pietetsfølelse, man måske kunne forvente under sådan en sørgebegivenhed, og der er ikke nogle hemmeligheder, der holdes hemmelige særlig længe, og de kommer gerne ud de mest upassende tidspunkter..

Bogen starter med, at hovedpersonen finder sin konen i seng med hans chef, ved at han går ind i soveværelset med en fødselsdagskage med tændte lys i. Kagen ender han med at smide over chefens ædlere dele, som der går ret meget ild i, fordi chefen bruger et bestemt smøremiddel til at holde den gående, og det smøremiddel er åbenbart ret brandfarligt.

Dette er bare eksempel på, hvordan forfatteren får sat de ekstra detaljer på situationerne, som gør at de, fra at være ualmindelige, bliver bizarre. Det kan jeg godt lide. Hvorfor nøjes, når man nu er i gang med at beskrive?

Og så er familien tvunget til at sidde sammen i et rum på små stole, når der er gæster, og de håber, der ikke kommer gæster fordi de ellers kan bevæge sig frit rundt fx ud til poolen, men det gør der jo til shiva, og så er det hyggeligt lige at få et indblik i gæsterne også, især fordi de små lave stole giver et indblik på gæsterne fra en, nogle gange, ret forkert vinkel, hvilket værterne nok helst gerne ville have været foruden.

Familien var vokset fra hinanden, men undervejs i alt det bizarre har de tid til at mærke efter deres følelser og forhold til hinanden, og det styrker familien igen. Det er rart.

Jeg tror, at bogen er for alle, der kan lide relationer mellem mennesker beskrevet på en forholdsvis let og humoristisk måde. Og titlen giver utrolig meget mening.