søndag den 14. maj 2017

Damernes detektivbureau nr. 1






https://ereolen.dk/sites/default/files/styles/ding_primary_large/public/ting/covers/ODcwOTcwLWJhc2lzOjI5NzA0MTk4.jpg?itok=qWmcVPqoAlexander McCall Smith: Damernes detektivbureau nr. 1

Forlag: Ries, 2003, 270 s.
Lydbogsforlag: AV Forlaget Den Grimme Ælling
Læs beskrivelse og anmeldelse
Kan lånes på eReolen som lydbog
Jeg har både læst og hørt bøgerne i serien mange gange.


Min oplevelse:

Jeg bliver aldrig træt af denne serie, selvom jeg har læst og hørt dem så mange gange, og jeg vil prøve at forklare, hvad der er så fantastisk ved den.

Før det første er hovedpersonen Mma Ramotswe en dame, der hviler i sig selv. Hun har, hvad hun selv kalder en "traditionel figur", og hun er glad for den. Hendes figur er faktisk så "traditionel", at hendes mand ofte må bytte rundt på fjedrene i hendes bil, fordi de bliver noget overbelastede i hendes side. Hun er rar og kvik.

For det andet, så er der sgu ikke så meget drama. Selvom hun får nogle spændende detektivopgaver, der til tider kræver lidt ekstra at løse, er det altid nede på jorden.

For det tredje er det for en gangs skyld bøger helt uden sex, og det sætter jeg pris på. Ikke for at være en sur gammel gimpe, men jeg sidder ærlig talt altid og venter på, at de er overstået, så man kan komme tilbage til handlingen igen.

Jeg bruger dem rigtig meget til godnatlydbøger, fordi de er meget beroligende. De er på en og samme måde velkendte og nye hver gang, fordi jeg sjældent kan huske, hvordan det nu lige var med dén og dén sag og med de andre små mærkelige og hyggelige hverdagsepisoder, de kommer ud for i den lille by.

Jeg vil aldrig stoppe med at læse dem.



Damernes Detektivbureau nr. 1-serien
  • Damernes Detektivbureau nr. 1 (The No.1 Ladies' Detective Agency)
  • Giraffens tårer (Tears of the Giraffe)
  • Moral for smukke piger (Morality for Beautiful Girls)
  • Kalahari kursus i maskinskrivning for mænd (The Kalahari Typing School for Men)
  • Liv på alle hylder (The Full Cupboard of Life)
  • Damer med hjertet på rette sted (In the Company of Cheerful Ladies)
  • Blå sko og lykke (Blue Shoes and Happiness)
  • Den gode ægtemand på Zebra Drive (The Good Husband of Zebra Drive)
  • Miraklet på automobilværkstedet Speedy Motors (The Miracle at Speedy Motors)
  • Tetid for damer med traditionel figur (Tea Time for the Traditionally Built)
  • Botswanasafari for damedetektiver (The Double Comfort Safari Club)
  • Lørdagsbryllup i det store telt (The Saturday Big Tent Wedding Party)
  • Limpopoakademiet for privatdetektiver (The Limpopo Academy of Private Detection)
  • The Minor Adjustment Beauty Salon