Dårlig karma

David Safier: Dårlig karma

Forlaget Bazar
på dansk 2012, 294 s.
Ligger som e-bog og lydbog på eReolen
Læs beskrivelse/ anmeldelse fx på Litteratursiden


Min oplevelse:

På forsiden står det "Romanen, der har fået Europa til at le" - ikke hele Europa må jeg hermed lige indskyde!

Men den vandt faktisk ind på mig undervejs, for hovedpersonen Kim Lange, der dør af en eller anden porcelænsvask i hovedet, er ret menneskelig i sin egoisme. Jeg tror ikke, hun skiller sig så frygtelig meget ud fra mig selv. Men hun bliver altså genfødt som myre, fordi hun nu er som hun er (så jeg er da spændt på, hvad jeg bliver)  og skal arbejde sig op.

Hun dør temmelig mange gange undervejs, og det håber man faktisk også, at hun gør for hendes egen skyld, så hun kan blive genfødt som noget bedre, for hun vil gerne tilbage til sin datter og sin mand, som hun lige nåede at være utro over for, inden hun døde. Og så følges hun med Casanova undervejs (der er hele tiden referencer til "Casanovas erindringer", jeg skal seriøst have fundet ud af, om det er en fiktiv bog eller ej).

Hun ender faktisk tilbage som menneske (det kan man ellers ikke i følge Buddha, men han gør en undtagelse), et sødt, men hvad man måske kan kalde et menneske i bunden af den sociale rangstige, men hun mænger sig bare med de seje alligevel og knalder lidt med ham, hun var utro med, inden hun døde, inden hun vender tilbage til sin mand.

Jeg lånte den på biblioteket, fordi jeg troede den var sjov, og den er okay sjov, faktisk, og den får enderne til at hænge sammen. Så jeg sidder med et lille smil tilbage, men jeg ler ikke.

Men det er en sjov tanke, at der kan være genfødte mennesker i forskellige dyr, de opfører sig, i følge bogen, anderledes end andre dyr, og jeg har faktisk overvejet, om min kat Nanna kunne være et sådant - så tror jeg dog ikke, at hun altid er lige optaget af at samle karmapoint.

Syvstjernen

Anne Hjælmsø: Syvstjernen

Forlaget Genspejling
2014, 336 s.
Ligger som e-bog på eReolen
Læs beskrivelsen af den fx på eReolen


Min oplevelse:

Egentlig starter den med at beskrive nogle ret almindelige mennesker på en nede på jorden måde. Det kan jeg godt lide. Man følger mest Solvej, som har mistet sin mand og synes, at det er træls. Men da hun flytter ind i "kollektivet" Syvstjernen, begynder hun at interessere sig for noget andet og bliver også forelsket. Det er folk "i deres bedste alder", der bor der, men det er ikke et Oldekolle, som planen var.

Selve kollektivet er ret fancy, med buede gulve, fordi vandet skal kunne rende ud til siderne og forsvinde, når man vasker gulv, men det er ikke så fancy, når ens bord så vipper.

Den har en god varme - og jeg havde nemt ved at leve mig ind i Solvej - så meget faktisk, at jeg blev virkelig glad og gik rundt i lejligheden og smilede, da jeg fandt ud af, at hun ikke havde brystkræft alligevel.

Jeg synes egentlig, at forfatteren fint samler de mennesker, hun vælger at tage med i romanen, og det hele går meget godt, og de udvikler sig. Måske slutter den lidt for let, da ham, Solvej er forelsket i, ikke rigtig viser, at han vil have noget med hende og gøre, og pludselig beder han hende om at gifte sig med hende (undskyld jeg spoiler, væn jer til det) og så slutter bogen.

Jeg tog den med hjem fra biblioteket, fordi sådan en oldekolleting ikke lyder helt dårligt, og så havde den en pæn forside.

Forfatteren har lavet en bog før, hvor nogle af de samme personer er med, den tror jeg, at jeg vil have fat på, for jeg kan virkelig godt lide hendes måde at lade mig være sammen med de personer.

Jeg synes, man skal læse den, fordi det igen åbner øjnene for, at man ikke ved, hvad der gemmer sig i mennesker og deres fortid, før man lærer dem at kende

Den lange søndag

Jakob Brønnum: Den lange søndag

Forlaget Lindhardt og Ringhof
1994, 163 s.
Ligger som e-bog på eReolen
Læs beskrivelsen af den fx på eReolen:




Min oplevelse:

Bogen handler om en bibliofil bibliotekar (dem er der nogle stykker af, har jeg hørt), der overtager en bogsamling fra en mand, Johannes,der har skudt sin kone og sit barn og myrder sig selv. Bibliotekaren kender manden fra en fotoklub, hvilket ikke er umiddelbart relevant, men åbenbart lidt vigtigt for forfatteren.

På et tidspunkt har jeg lidt glemt, at Johannes faktisk er død, for bibliotekaren nørder sig igennem en masse titler, og vil gerne beholde det hele selv, selvom han har lovet at sælge det gode, for at fotoklubben kan få nogle penge, så de får ikke så mange penge.

Romanen bliver af Jyllandsposten beskrevet som en original, psykolitterær thriller og en raffineret roman. Jeg beskriver den som lidt nørdet, lidt kedelig og pænt fragmenteret.

Jeg ser mig selv som okay raffineret og god til at sætte pris på subtile sammenhænge, og jeg kan godt lide bibliotekarer - men... det var så meningen, at Bibliotekaren skulle lære mere om, hvad der foregår i Johannes (ham der var morder og selvmorder, hvis I skulle have glemt det) undervejs og selv nærme sig hans tilstand af sindssyge. Det synes jeg ikke, sker. Tværtimod hopper vi lidt over og hører noget af Johannes' historie en gang imellem, og så tilbage til bibliotekaren, der sidder i sin kælder og namedropper store værker, mens han ikke rigtig gider sin kone mere og er ligeglad uden det store drama. De to historier kunne fint være adskilt, og så havde man to okay historier, der måske kunne blive gode.

Jeg havde nok regnet med, da jeg lånte bogen på eReolen, at jeg fik en dybere indsigt i både bibliofile bibliotekarer og sindssyge mordere, men nej.

Hvis man skulle læse denne bog, kunne det være fordi, at man så kunne vende tilbage til mig og fortælle mig, at jeg har fået helt galt fat i den og ikke har fået øje på det vigtige.

Hvorfor bogen hedder "Den lange søndag" ved jeg heller ikke, men selve bogen var ikke så lang, og jeg selvom jeg overvejede flere gange undervejs at stoppe i stedet for at håbe på et mirakel, kunne jeg jo se, at jeg var kommet over 60% af bogen, og så stopper man jo ikke bare :)