En mand der hedder Ove

Fredrik Backman: En mand der hedder Ove

Forlag: People's Press
2013, 357 s.
Læs beskrivelse
Læs anmeldelse 
Jeg har både læst den og hørt den som lydbog flere gange
og set filmen, som var god.


Min oplevelse:

Jeg ELSKER simpelthen denne bog! Jeg elsker den lige så meget, som jeg elsker ostehapser - nej faktisk mere, for efter 15 ostehapser, kan jeg godt få lidt kvalme, og denne her bog bliver jeg aldrig træt af.

Jeg har svært ved at finde ud af, hvorfor jeg elsker den så meget, for det er ikke fordi, der som sådan er nogle ting, jeg kan relatere til fra mit eget liv. Men det er fantastisk at få lov at lære denne gnavne gamle mand at kende og finde ud af, at han bare har nogle helt utrolige kvaliteter, og at få lov at finde ud af, hvordan hans kone kunne gennemskue ham og elske ham, og senere, da han vil slå sig selv ihjel, fordi hun er død, og fordi de ikke har brug for ham på arbejdet mere, så vælter de her naboer ind i hans liv, og de kan også se de her kvaliteter.

Når man lærer Ove at kende bag hans ret vrantne facade, så er han det mest bundærlige menneske (ret skal være ret, som han siger), hvilket jo desværre også resulterer i, at han slår en hospitalsklovn ned, til nabobørnenes store begejstring. Han er også helt igennem loyal og elsker sin kone hver eneste dag i hendes liv og sørger for, at hun har det godt trods af alt det, de er igennem sammen. Han bygger en rampe på skolen, hun arbejder på, så hun kan komme ind og undervise de børn, andre har opgivet.

Han er arbejdsom og flittig, og jeg elsker den måde, han ligesom begynder at vise sin kærlighed til omgivelserne, han kommer jo fx lige til at lave en babyseng til naboens kommende nyfødte og giver et af nabobørnene den iPad, hun ønsker sig allermest i verden.

Han tager, under protester, som ingen alligevel tager sig af, katteskravlet til sig, og jeg kan virkelig godt lide deres kommunikation, katteskravl og Ove imellem, og Oves tanker om, hvad Sonja, hans kone, ville mene om det hele.


Jeg synes, at forfatterens/ Oves beskrivelser af folk - Droget, Det blonde Mæ-hæ (med hunden, som han kalder for en vinterstøvle), der går helt ned i detaljen uden at blive kedelig, er fantastisk. Og forfatterens evne til at fremkalde de fineste billeder på nethinden er suveræn.Fx ved jeg lige præcist, hvordan Parvanes blik ser ud, efter at Ove er kommet til at smække garagedøren op i hovedet på hende, fordi hun forstyrrer ham i at slå sig selv ihjel, og hun står for tæt på (Parvane kiggede på ham med sine mørke øjne med det blik, som kvinder, der lige har fået slået en garagedør op i næsen, har).

Han kan beskrive tingene så præcist, at det hverken er underspillet eller overspillet og alligevel skidesjovt. Og når det ikke er skidesjovt, så kan han også en tåre frem hos mig, når han beskriver stærke, gode Sonja, der siger til Ove, at de kan vælge at leve eller ikke at leve, efter de har mistet deres ufødte barn, og hun er kommet i kørestol, og hun får Ove videre.

Mens jeg har siddet og skrevet det her, har jeg både fniset og fældet en lille tåre. Det er snart en måned siden, jeg sidst havde fat i bogen. Det tror jeg, at jeg snart skal igen.

Måske håber jeg inderst inde på, at møde en mand som Ove og kunne genkende og især sætte pris på de kvaliteter, han rummer. Det er jeg desværre bange for, at jeg ikke kan, jeg falder nok mere for de snakkesaglige og sjove folk. Men man ved jo aldrig.

Jeg elsker også Backmans andre bøger, men ikke heeelt lige så meget, kun næsten. De kan også læses igen og igen.